Vi kommer hjem

July 20, 2011 § Leave a comment

Visum
Stor tak til Vicekonsul Helle Sjærbæk Shrestha for at have fået vores godkendelse igennem hos Udlændinge service, og for at nå at få Rajanis visum klar.

Vi flyver hefra i aften 20.25 med Quatar Airways, og lander i København torsdag 7.10.
Jeg glæder mig usigeligt til at komme hjem.

Advertisements

Skærpede regler

July 19, 2011 § Leave a comment


I sidste uge var jeg forbi den danske ambassade for at høre, hvornår jeg kunne regne med at få visum til Rajani, hvis jeg kom mandag. De sagde at jeg kunne regne med det tirsdag. I går (søndag) købte jeg flybilletter til onsdag.
I dag var jeg på ambassaden og talte med vicekonsulen. Der er kommet nye skærpede regler for indrejse af udlændinge. Den familie, der har boet her på Tings, fik uden problemer visum til deres adoptivsøn fra dag til dag. Nu har ambassaden i midlertid fundet ud af, at de nye regler betyder, at de skal have en ekstra godkendelse fra udlændinge service. Nu ved ingen, hvad det betyder, og hvor lang tid det tager.
Vicekonsulen har gjort et stort stykke arbejde i løbet af dagen, og har taget kontakt til danadopt, udenrigsministeriet, statsforvaltningen og udlændingeservice. Hun har lovet at ringe til mig i morgen, når hun ved noget mere. Hun arbejder hårdt for, at vi kan nå flyet onsdag aften.

Kjolen

July 17, 2011 § 1 Comment

rajanis nye kjole
På vej ned til Bathpatini, et nepalesisk stormagasin, kom vi forbi en skrædder. Rajani har længe kigget langt efter de meget fine kjoler, de sælger i sådanne butikker. Jeg fik øje på en, der så ud til at passe hende, og hun fik lov at prøve. Men i stedet for at se glad ud, kiggede hun bare ned i jorden, mens hun suttede på sin overlæbe, så jeg troede ikke hun ville have den.

Bagefter var hun indadvendt, og ville ikke holde mig i hånden. Der gik nok 10 minutter, før tårene begyndte at trille ned ad kinderne på hende.

På vejen hjem tog vi en taxa, som kørte igennem de små gader, vi var gået af. Ved skrædderen stoppede vi taxaen, så vi kunne få misforståelsen rettet. Nu med en meget glad lille prinsesse.

Rejsedokumenter

July 17, 2011 § Leave a comment

Travel document
Så fik vi endelig Rajanis Nepalesiske pas. Jeg kan nu tage hende med ud af Nepal. Sidste step er indrejsepapirer til Danmark. Det skal vi på den danske ambassade for at søge om i morgen.

Hjemlig hygge

July 16, 2011 § Leave a comment

Isaks familie

July 14, 2011 § Leave a comment

Her er så den tegning Isak lavede fra Danmark. Fra venstre Mor og Rajani i blomsterkjoler. Imellem dem Isak. Herefter en regnbue og vores hus med antenne og til højre den meget firkantede farmand med en tung regnsky over hovedet. Helt til højre Lille My. Over det hele sol måne og stjerner. Rajani har fanget en af stjernerne.

Monkey Temple

July 14, 2011 § Leave a comment

Vi har været på Swayámbu templet i dag, også kendt som Monkey Temple. Et helt forståeligt navn, for der var vildt mange aber, der løb rundt omkring templet. Rajani var meget optaget af aberne, og vi kiggede længe på dem. Især de små babyer var sjove.